Spørgsmål:

Vores datter blev født ved akut kejsersnit. Hun har været til osteopat en enkelt gang siden, hvor vi fik at vide, at hun var sluppet godt fra både at være stjernekigger og ligge skævt i bækkenet.

Hun er dog stadig utrolig dårlig til nakketræning. Kan hun stadig være spændt, og kan vi selv tjekke det på en måde uden at skulle forbi en kiropraktor?


Svar:(*)

Nakketræning… uhhhh… Det er hårdt at være baby i præstationssamfundet.

Ej, jeg tror godt jeg ved, hvad du mener – hun “gider” ikke løfte nakken, når hun ligger på maven, og du har læst alle vegne og fået tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er.

Prøv stillinger hvor hun f.eks. ligger på din mave, og du med din stemme lokker hende til at kigge op på dig. Prøv at lægge hende på en stor træningsbold og leg med balancen, mens du holder hende, men også lader hende bruge sin core.

Stryg fra nakken og ned langs rygsøjlen for at aktivere hendes nakkemuskler. Og så nyd din lille perfekte Zoe, og vid at menneskeheden var blevet et par millioner år gammel, før nogen begyndte at tænke nakketræning…

Kærligst, Anne


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.