Spørgsmål:

Jeg fik akut kejsersnit for 3 måneder siden. Mit ar er nærmest helet så godt, at man ikke kan se, på nær cirka 8 cm ude i venstre side. Der er det både hævet og rødt. Er det normalt, eller bør jeg gøre noget ved det? Jeg har været meget god til at massere det og bruge tape ovenpå. Det første stykke tid efter mit kejsersnit var jeg MEGET øm i den side. Det er jeg dog ikke mere.


Svar:(*)

Det er jo kun ca. 3 måneder, siden du fødte, så på den måde behøver der ikke være noget galt. Det kan blot være, at den ene side er lidt længere tid om at “smide rødmen”, hvis du måske har haft en lille blodansamling lige der.

Hvis du synes det føles varmt, rødt og hævet samtidig, så skal du altid være opmærksom på en infektion. Det er jo lidt svært, når jeg ikke har set dit ar. Hvis du er meget bekymret for det, skal du gå til din læge og få det tjekket. Prøv at stoppe med at massere det i en uges tid (10 dage), for det kan også være fordi huden er særlig sensitiv det sted og ikke kan klare får meget tryk/massage.

Kærligst, Anne


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.