Spørgsmål:

Er det kun ved planlagt kejsersnit, at man kan få baby lagt direkte op på brystet? Er det muligt at få lov til at se, når baby bliver “taget” ud?


Svar:(*)

I princippet er der ikke forskel på, hvad der kan lade sig gøre ved planlagt og akut kejsersnit. Men ved et akut kejsersnit kan der selvfølgelig være det faktum, at det skal gå stærkere.

Det er din krop og “din operation”, og du vælger selv, om du vil se med, når dit barn forløses. Jeg har aldrig oplevet nogen, der har fortrudt, at de sagde ja til det, kun det modsatte.

Det er jo så fint, at du fra din liggende stilling kun ser dit barn og ikke såret, hvor barnet kommer fra. Det er som regel en virkelig god oplevelse.

Sørg for at få skrevet ind i din fødeplan, at du ønsker det og selvfølgelig vil være den første til at holde dit barn tæt til dit bryst.

PS: Ved akut kejsersnit, hvor der ikke har været vandafgang, anbefaler jeg, at du tager lidt vaginalsekret og smører på dine brystvorter, lige før kejsersnittet.

Når din baby så lander hos dig og sutter, får han/hun de gode bakterier fra fødselskanalen, og den søde råmælk vil hjælpe dem til at mangfoldiggøre sig i barnets tarm med det samme.

Kærligst, Anne


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.