Spørgsmål:

Jeg fik akut kejsersnit i 2017. Nu venter jeg mit andet barn til september. Hvor stor er chancen for, at jeg kan føde vaginalt denne gang? Jeg fik et keglesnit i 2015.


Svar:(*)

Der er ca. 70 % sandsynlighed for vaginal fødsel i dit tilfælde.

Vær opmærksom på, at et keglesnit kan betyde, at du åbner dig “langsommere” i starten af din fødsel (måske passer billedet af veer/smerter ikke med, at din livmodermund kun er åben ganske lidt – i så fald hold ud!)

Pludselig åbner livmodermunden sig måske hurtigt – det har jeg ofte set ved kvinder med tidligere keglesnit. Det er arvævet omkring livmodermunden, der skal have tid til at give sig.

Fra uge 37 kan du (eller din partner) også massere på livmodermunden med en god arvævsolie (f.eks. den vi har lavet til kejsersnit ar, hvis du måske allerede har den?)

Det samme kan I gøre under fødslen og måske bede jordemoderen hjælpe med. Hvis du har fulgt vores program, ved du, at et område der er skåret i, er “traumatiseret” og skal beroliges. Det kan massagen op til fødslen også hjælpe med.

Bare vær opmærksom på, at der kan komme følelser op, måske tårer, og at dette er helt naturligt og ufarligt. Måske kan det endda forløse både væv og følelser, så du får en lettere fødsel anden gang. Brug vejrtrækningen!

Kærligst, Anne


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.