Spørgsmål:

Jeg fødte min dejlige lille pige 36+5, lidt uventet. Jeg valgte selv at få lavet kejsersnit, da hun lå med numsen ned, og mine muligheder for at skabe oxytocin var dårlige. Jeg havde ellers håbet på VBAC.

Har du nogle råd ift. hvad min krop og babys krop har været igennem? De kalder hende senpræmatur og var meget opmærksomme på, at hun vejer under 2.500 g.


Svar:(*)

Som du selv er inde på, er det nervesystemet, du skal tænke på. Både dit og hendes. Helt basalt handler det om at ligge med hende nøgen, hud mod hud, og fortælle hende (og dermed dig selv) at det er overstået, at I klarede det godt begge to, at I nu er sammen og ikke skal adskilles mere osv. Du ved selv, hvad der er vigtigt!

Fortæl hende historien om fødslen “indefra”, altså dine tanker og følelser. Giv god plads til at lade følelserne få frit løb undervejs. Husk vejrtrækningen. Gør det evt. flere gange og mærk forløsningen i jer begge.

Derudover vil jeg anbefale probiotika til jer begge, og så redebygning og oxytocin nu, så amningen kan køre og du kan hele.

Sørg for masser af hjælp, også til den store, så du kan ligge meget med lillesøster og få mælken til at flyde.

Kærligst, Anne


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.