Hvert 5. barn i Danmark kommer hvert år til verden ved kejsersnit. Du er IKKE alene om at have et 11 cm. langt minde gemt under trussekanten – men vigtigst af alt, det ar har et navn. Det handler ikke om, hvorvidt der er en delle på maven eller ej, vi vil vise hvordan virkeligheden ser ud – derfor Photoshop FORBUDT!

Mødre er forskellige og ser forskellige ud – men her på siden har alle én ting til fælles. Det ar, du har på maven, er et varigt minde om din fødsel, og den dag er uden tvivl forbundet med en masse følelser. I hverdagen kan vi ikke se på hinanden, om vi har født på den ene eller anden måde, og spørgsmålet “Er du også kejserinde?” er ligesom ikke det første vi stiller, når vi møder en anden mor. Rigtig mange af de mødre, som vi hjælper, spørger tit om deres ar ser “normalt” ud – hvad er normalt?

Vores erfaring er, at FORSKELLIGT er normalt!

Med dette galleri vil vi gerne vise dig og verden, at et ar efter en fødsel ved kejsersnit ser forskelligt ud, alt efter hvornår det er lavet, hvordan det er lavet og kropsbygning. Her finder du billeder af nogle af de seje kvinder, som har gennemført Kejserinderne træningsforløbet – både online og live. Galleriet indeholder også billeder af kejserinder, der har doneret billede af deres ar til os, selvom de ikke har været med på vores forløb.

Vil du være blandt de skønne kvinder på denne side? Læs om vores online forløbet her og livehold her.

Hvis du vil vise os dit ar, så send dit billede til info@kejserinderne.dk (skriv navnet på dit barn og hvor længe det er siden du fødte).

(*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.