Spørgsmål:

Jeg har født begge mine piger ved kejsersnit, hhv. i 2013 og 2015. Begge gange er jeg blevet sat i gang men endt i kejsersnit, dog ikke noget akut men mest af alt pga. manglende fremgang. Begge mine piger har været store, 4,6 kg. og 4,2 kg.

Jeg er kommet hurtigt ovenpå efter begge kejsersnit og har ingen gener haft efterfølgende overhovedet. Men tanken om, at jeg skal have planlagt kejsersnit engang, hvis vi får nummer 3, har jeg det ikke så godt med.

Er chancen for at blive sat i gang med to kejsersnit bag sig helt udelukket eller hvordan?

Svar:(*)

Igangsættelse øger risikoen for at ende i akut kejsersnit, så skulle du forsøge med en vaginal fødsel igen, vil jeg kraftigt anbefale, at du får lov til at gå i gang spontant, evt hjulpet af zoneterapi, akupunktur, massage osv, men ikke medicinsk.

Tænker du nu, at risikoen for, at barnet bliver endnu større (= sværere at føde), er min holdning, at jeg langt hellere ville føde et barn efter en spontant igangsættende fødsel, der var 400 gram større, end et barn, der var tilsvarende mindre men igangsat.

Typisk anbefaler man planlagt kejsersnit efter to akutte, men jeg kender flere læger, der ville være åbne for dit ønske. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til en god fødeplan, når/hvis den tid kommer!

Stor kærlig hilsen Anne


(*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.