Spørgsmål:

Jeg fik akut kejsersnit efter et meget hårdt forløb. Jeg glemte at spørge om, hvor længe der skal gå indtil ny graviditet efter sådan et forløb? Ikke at jeg planlægger det endnu, men mon ikke nummer 2 skal på banen på et tidspunkt. Kan man godt “bede om” at få kejsersnit ved næste fødsel grundet angst for at få et forløb som sidst?

Svar:(*)

Man anbefaler, at der går min. 18 mdr. fra fødsel til fødsel efter kejsersnit (uanset hvordan man føder næste gang). Og i forhold til næste fødsel vil jeg anbefale, at du beder om en efterfødselssamtale med dit fødested, så du kan få mulighed for at stille spørgsmål og snakke om netop det.

Alternativt kan du tage kontakt til vores jordemoder Anne Ruby, som er verdens bedste til at “lande” voldsomme fødselsoplevelser, for det kan jeg fornemme, at det har været. Den skal du tage hånd, om når du er klar, så den ikke “fylder” for meget inden en ny graviditet er en realitet.

I vores forløb guider Anne til at komme godt omkring fødslen, og vi har en fantastisk “mødregruppe” hvor du vil kunne dele din oplevelse og høre erfaringer fra andre. Måske det er noget for dig? kig på det her.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærligst Heidi Holm


*) Indholdet på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til orientering og undervisning. Kontakt læge for lægehjælp, behandling eller diagnose. Alle resultater er individuelle og op til den enkelte for at opnå. Eventuelle udtalelser fra tidligere kunder er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.

Skriv en kommentar